Spoilers for Avengers: Infinity War og Endgame.
Af Christine Roederer
Det er efterhånden mange, mange måneder siden, vi sidst har set noget nyt Marvel Cinematic Universe-materiale. Faktisk skal vi helt tilbage til Spider-Man: Far From Home (2019) i juli 2019 før vi sidst så noget med de karakterer, vi har lært at kende igennem et helt årti.
Og sikke mange ting, der er sket siden. Mellem en COVID-19-pandemi, som har rykket alle biografpremierer, og en hel del behind-the-scenes kontrakter, rygter og mere, så er der endelig lys forude for MCU-fans:
WandaVision er landet på Disney+.
WandaVision følger Wanda Maximoff (Elizabeth Olsen) og Vision (Paul Bettany) efter hændelserne fra Avengers: Endgame (2019). Vision, der ellers blev tilintetgjort af Thanos i slutningen af Avengers: Infinity War (2018), er tilbage i levende live som ægtefælle til en Wanda Maximoff, som vi sidst så i Endgame. Vision var blandt de eneste karakterer, der ikke blev genoplivet i slutningen af den film, og hendes sorg blev nævnt, men endnu ikke udforsket.
Wanda og Vision har ellers været et meget kendt par fra tegneserierne. Det ser ud, som om WandaVision her tager hånd om netop den formidable kræft, der gemmer sig i Scarlet Witch. Hun er en af de absolut stærkeste karakterer i hele Marvels bagkatalog, og derfor kommer det som en overraskelse, at WandaVision starter ud som en sit-com.
For Wanda og Vision er lige flyttet til Westfield, en ganske almindelig amerikansk forstad, hvor naboerne er hyggelige og behjælpelige. Med de dejlige grin fra publikum som lydtråd over de akavede situationer sætter serien faktisk allerede de vigtigste brikker på plads: men hvad pokker foregår der?
Vi så sidst Wanda som en del af vinderholdet efter hele Thanos-eventyret, men hvorfor sidder vi nu og griner af dem i sort/hvid TV? Og hvorfor er Vision tilbage? Selve WandaVision er produceret af Marvel Studios, der også producerer de store MCU-film, og derfor er der ikke nogen detaljer, der kan glemmes. De såkaldte Easter Eggs er der ekstremt mange af, og det gør netop, at man kan følge ekstra godt med – også i det, der ikke bliver sagt.
For ja, Wanda og Vision er sjove karakterer i en umiddelbart ligegyldig serie, sådan i det store MCU-univers, men for det øje, der ved hvor man skal kigge, sker der faktisk mange ting, der gør, at man ikke helt burde springe serien over.
Elizabeth Olsen gør et super stykke arbejde i at spille Wanda, der både har en fest som gift kvinde fra 1950erne, men som også har nogle flere, dybere problemer med tilværelsen. For der er noget, der driller i WandaVision‘s historie, og det er ganske bevidst. Om ikke andet, så burde Visions fremtræden være en indikator for, hvor galt det er med hendes tilværelse. Og det er uanset, hvor sjovt Paul Bettany spiller en menneskelig Vision. Han gør det nemlig ekstra godt – det er dejligt at se ham tilbage i komedier. Man kan jo altid kigge tilbage på den gang, han spillede Geoffrey Chaucer i A Knight’s Tale (2021))
Det er hele det spil mellem de to karakterer, Wanda og Vision, der gør de to første episode gode: ja, det ligner to ligegyldige afsnit. Sådan set udefra, altså. Men husk lige, WandaVision skulle have haft premiere på Disney+ lige inden Doctor Strange and the Multiverse of Madness i Marvels oprindelige plan…
At det så nu er WandaVision der er det første MCU materiale, der ankommer efter COVID-19 pandemien er også ensbetydende med, at vi er på vej ind i et univers, der har mere at byde end bare den klassiske MCU-tidslinje. Og sådan som jeg ser det, så er de to første afsnit i WandaVision det perfekte set-up for det.
Kommentarer